Hvornår Må Hunde Løbe Frit På Stranden?
De fleste hunde er rigtig glade for en tur på stranden. Det bløde sand, vandet, krebs og de mange spændende dufte er en perfekt legeplads for den lille firbenede ven. Desværre er det langt fra altid, at de må løbe frit rundt på stranden. Faktisk er det kun godt og vel halvdelen af tiden.
Hvornår må hunde løbe frit på stranden? Hunde må løbe frit på de fleste stande i løbet af vinterhalvåret, altså fra oktober til marts. I sommerhalvåret er det ikke tilladt på de fleste strande, da der i denne periode er langt flere mennesker. Der er dog få strande, hvor det på intet tidspunkt er lovligt for hunde at løbe frit.
Man skal som sagt være opmærksom på, at det ikke er alle strande, hvor fritløbende hunde er tilladt, heller ikke selvom datoen indikerer, at man befinder sig i vinterhalvåret. Den bedste måde at vide sig sikker på, hvorvidt din hund må løbe frit er at orientere sig på de lokale skilte.
Det skal også tilføjes til ovenstående, at man kun må have sin hund fritløbende, hvis den ikke spreder usikkerhed eller utryghed til de øvrige mennesker på stranden. Har man ikke mulighed for at komme på stranden, så kan man i stedet besøge en hundeskov, som der findes over 200 af i landet.